Tjaeh... Flere og flere bloggeren bliver til Instagrammere. Jeg vender tilbage. I hvert fald for nu. For min egen skyld. Så læs med eller lad være. Jeg bliver glad, hvis du gør:)
Der er selvsagt sket en del. Det gør der jo in life. Nyest: Jeg er blevet sygemeldt. Langtids. Med stress. Som ud over at bevirke, at mit hoved og hukommelsen er stået af, og så det lille, uanselige sidekick, at jeg er blevet en blanding af spastiker og touretteramt. Armen for fanden. Det er der jo ingen, der lægger mærke til, vel? Når man skal guides ved armen ud Af Netto, fordi øjnene vender opad, og hovedet gør det samme. Super udsigt til Nettos loft. Ikke super udsigt til alle dem, man er ved at gå ind i.
Eller når man ikke kan holde på det længere, og pludselig brøler WHOOP, mens man er på cafe.
Men det går jo nok alt sammen. Er stadig der, hvor jeg har tiltro til, at lægerne nok skal hjælpe.
Det pudsige er, at noget af det jeg kan, og som faktisk hjælper, det er alle mine håndarbejdssysler. Mit hoved får ro, og hænder og krop slapper af. Mere om de tanker en anden dag. Måske. I hvert fald afføder det jo en masse produkter. Og da Carsten bare synes, det meste er .... Grimt, så vil jeg bruge bloggen til at vise lidt frem. I håb om, at nogen, der kigger med, gør det fordi de kan li det, jeg laver.
Og når jeg finder ud af, hvordan man tager billeder, redigerer og uploader fra fladpatten (Ipad'ens øgenavn her), så... Sker der ting og sager. Måske!
Adios, nu vil jeg få mit daglige luft ved at gå ned og hente ungerne. Wash mel uçk. Jeg mener det! Nogengange blir jeg spadser dernede. Not my kind og fundet...
torsdag den 6. februar 2014
mandag den 4. marts 2013
Retrostof sælges
Jeg lukker desværre mit værksted og sælger meget af mit stof. Kig over på instagram for billeder
mandag den 4. februar 2013
Førsteklassesarbejde!
I allerbogstaveligste forstand. Min 1. klasse arbejder på dette fællesprojekt, der i al sin enkelhed er et stykke kvadratisk hvid masonit med en kvart cirkel på. Farvet med vandopløselige kridt, og malet med vand. Smukt!
lørdag den 2. februar 2013
Aaaaaaah! Endelig!
Har fået ny telefon, så nu er der håb for indlæg og billeder og alt muligt andet fancy. Oh glæder mig allerede
søndag den 2. december 2012
Vinderen fundet!
Så skete miraklet! Der er fundet en vinder på Den store Læserfiskergiveaway!
Deer In Street Lights har vundet med denne kommentar:
Jeg vil gerne være med på alle 4 lodder :)
Krydser fingre, det er nogle super flotte ting!
Knus Christine
Jeg skriver til dig, og ser, om jeg kan fange dig:)
TILLYKKE!!!
Deer In Street Lights har vundet med denne kommentar:
Jeg vil gerne være med på alle 4 lodder :)
Krydser fingre, det er nogle super flotte ting!
Knus Christine
Jeg skriver til dig, og ser, om jeg kan fange dig:)
TILLYKKE!!!
søndag den 21. oktober 2012
Kernefamiliens sammenbrud!
Vi kan godt blive enige om, at 'sammenbrud' er et negativt ladet ord, ikke?
Sad egentlig så søndagmorgenfredeligt med min kaffe, min yngste søn og min havregrød, da der kom et spot i radioen: Bla bla bla, DR1 i aften om skilsmisse, kernefamiliens sammenbrud. Dyster musik.
Jeg var egentlig bange for, det var mig, der var off beat, når jeg gik rundt og sagde, at en af grundene til at alt det her sammenbragt-familie-halløj er så svært, er at vi primært præsenteres for kernefamilien i medierne. Men det er jo rigtig nok.
Det ku man jo vælge at se stort på, og så bare nyde idyllen. Eller hvad? Nej, det ku man nemlig ikke, for patchworkfamilien har negativt udspring. Den er opstået af noget, der gik i stykker. Den er det næstbedste. Hånden på hjertet, og fuldstændig straight: jeg ville sgudda ønske, det var anderledes. Jeg får det til at fungere, jeg ser de positive muligheder, men dybest set ville jeg da ønske, det var anderledes. At vi ikke skulle slås så meget hele tiden. At vi ikke skulle forhandle med to andre familier om alt muligt hele tiden. At mine børn ikke skulle rykkes fra hjem til hjem hele tiden.
Spottet i morges fik mig til at indse, at familier som vores er opstået af en negativ præmis. Ligesom Ny Alliance, der opstår fordi medlemmerne ikke længere kan finde sig til rette i deres gamle parti. Man er enig om at være uenig. Sådan er vores familiestruktur også. Vi er ikke opstået som en udelukkende positiv fremtidsdrøm. Vi er opstået af to forliste familier. Så kan voksne mennesker jo sagtens finde ny kærlighed, men ønskefamilien som struktur er død, og og kan ikke genskabes.
Så måske er det ikke så meget mediernes skyld, som jeg går og beskylder dem for? Jeg synes jo det er svært at finde gode familie-rollemodeller i mediebilledet, og har længe efterlyst det. Men hvad skal de vise? Vi er selvfølgelig nødt til at få det bedste ud af det, og ja jeg kunne da virkelig godt tænke mig nogle flere at kigge på, når jeg skal finde ud af, hvad min rolle er som mor i hurlumhejhuset. På den anden side, så holder mit karma-hjerte ikke ret meget af negative præmisser. Jeg har dybest set svært ved at tro på, at ret meget godt opstår af negative præmisser. For hvad så, når politikerne har siddet lidt og blevet enig om, at alle de andre er dumme? Hvad så? Og hvad så med os, når vi har siddet lidt og er blevet enige om, at vi ikke kan være en kernefamilie. Hvad er vi så? Det liv, jeg vil skabe for mine børn, skal jo altså helst opstå af ønsker og drømme, og ikke af resterne, der blev tilbage fra to forliste drømme.
Der kommer ikke nogen positiv slutning på dette indlæg. Jeg elsker min mand og mine børn, men dybest set ville jeg ønske, vi var opstået af en drøm, af en positivt formuleret vision, og ikke af asken fra to brændte broer....
Sad egentlig så søndagmorgenfredeligt med min kaffe, min yngste søn og min havregrød, da der kom et spot i radioen: Bla bla bla, DR1 i aften om skilsmisse, kernefamiliens sammenbrud. Dyster musik.
Jeg var egentlig bange for, det var mig, der var off beat, når jeg gik rundt og sagde, at en af grundene til at alt det her sammenbragt-familie-halløj er så svært, er at vi primært præsenteres for kernefamilien i medierne. Men det er jo rigtig nok.
Det ku man jo vælge at se stort på, og så bare nyde idyllen. Eller hvad? Nej, det ku man nemlig ikke, for patchworkfamilien har negativt udspring. Den er opstået af noget, der gik i stykker. Den er det næstbedste. Hånden på hjertet, og fuldstændig straight: jeg ville sgudda ønske, det var anderledes. Jeg får det til at fungere, jeg ser de positive muligheder, men dybest set ville jeg da ønske, det var anderledes. At vi ikke skulle slås så meget hele tiden. At vi ikke skulle forhandle med to andre familier om alt muligt hele tiden. At mine børn ikke skulle rykkes fra hjem til hjem hele tiden.
Spottet i morges fik mig til at indse, at familier som vores er opstået af en negativ præmis. Ligesom Ny Alliance, der opstår fordi medlemmerne ikke længere kan finde sig til rette i deres gamle parti. Man er enig om at være uenig. Sådan er vores familiestruktur også. Vi er ikke opstået som en udelukkende positiv fremtidsdrøm. Vi er opstået af to forliste familier. Så kan voksne mennesker jo sagtens finde ny kærlighed, men ønskefamilien som struktur er død, og og kan ikke genskabes.
Så måske er det ikke så meget mediernes skyld, som jeg går og beskylder dem for? Jeg synes jo det er svært at finde gode familie-rollemodeller i mediebilledet, og har længe efterlyst det. Men hvad skal de vise? Vi er selvfølgelig nødt til at få det bedste ud af det, og ja jeg kunne da virkelig godt tænke mig nogle flere at kigge på, når jeg skal finde ud af, hvad min rolle er som mor i hurlumhejhuset. På den anden side, så holder mit karma-hjerte ikke ret meget af negative præmisser. Jeg har dybest set svært ved at tro på, at ret meget godt opstår af negative præmisser. For hvad så, når politikerne har siddet lidt og blevet enig om, at alle de andre er dumme? Hvad så? Og hvad så med os, når vi har siddet lidt og er blevet enige om, at vi ikke kan være en kernefamilie. Hvad er vi så? Det liv, jeg vil skabe for mine børn, skal jo altså helst opstå af ønsker og drømme, og ikke af resterne, der blev tilbage fra to forliste drømme.
Der kommer ikke nogen positiv slutning på dette indlæg. Jeg elsker min mand og mine børn, men dybest set ville jeg ønske, vi var opstået af en drøm, af en positivt formuleret vision, og ikke af asken fra to brændte broer....
tirsdag den 9. oktober 2012
Sig nærmer tiden...
For både jul (!) og en rasende masse fødselsdage i familien. Åh, vi kommer lige fra Bilka, og jeg orker næsten ikke tanken om Bilka og børn igen. For satan, hvor de kan skabe sig, bare fordi man rammer ulvetimen og skal igennem slikhylderne!!? What to do, what to do?
NETSHOPPING må være svaret. Jeg køber faktisk vældig gerne på nettet, og det eneste, der holder mig tilbage (bortset fra Carsten, når han opdager det) er fragtpriserne. So what's a wise woman to do? Gi den gas og shoppe igennem, sgudda!
Jeg er lige blevet gjort opmærksom på siden Lekmer.dk. Kendte egentlig godt navnet, men har ikke rigtig fået den tjekket, men nu skal det ha chancen. De har overdrevet mange varer, så mon ikke man kan få indholdet i kurven op på den magiske tusse, så fragten er gratis? Jeg har i hvert fald (på sønnikes vegne) forelsket mig i en Spiderman adventskalender (ja, der var engang, jeg også var en speltmor, der forsvor den slags kommercielle fis. Så kom jeg i livets skole....) som jeg bare ville HADE at komme for sent til i Bilka og et Dino DIY der skal prøves af. Vil dog ikke love, det får lov at ligge helt til jul;) Og hey, kan lige se, de også har tøj.... Må liiiiige tjekke;)
Fuldstændig off topic: linselusen her kommer i radioen i morgen i et telefoninterview om at være bonusmor. Tjek Fynskemediers radio Klubben i morgen. Kl. fucking 6.20... pffft!
Abonner på:
Opslag (Atom)