torsdag den 6. februar 2014

Arh hva?! Comeback?!

Tjaeh... Flere og flere bloggeren bliver til Instagrammere. Jeg vender tilbage. I hvert fald for nu. For min egen skyld. Så læs med eller lad være. Jeg bliver glad, hvis du gør:)

Der er selvsagt sket en del. Det gør der jo in life. Nyest: Jeg er blevet sygemeldt. Langtids. Med stress. Som ud over at bevirke, at mit hoved og hukommelsen er stået af, og så det lille, uanselige sidekick, at jeg er blevet en blanding af spastiker og touretteramt. Armen for fanden. Det er der jo ingen, der lægger mærke til, vel? Når man skal guides ved armen ud Af Netto, fordi øjnene vender opad, og hovedet gør det samme. Super udsigt til Nettos loft. Ikke super udsigt til alle dem, man er ved at gå ind i.
Eller når man ikke kan holde på det længere, og pludselig brøler WHOOP, mens man er på cafe.

Men det går jo nok alt sammen. Er stadig der, hvor jeg har tiltro til, at lægerne nok skal hjælpe.

Det pudsige er, at noget af det jeg kan, og som faktisk hjælper, det er alle mine håndarbejdssysler. Mit hoved får ro, og hænder og krop slapper af. Mere om de tanker en anden dag. Måske. I hvert fald afføder det jo en masse produkter. Og da Carsten bare synes, det meste er .... Grimt, så vil jeg bruge bloggen til at vise lidt frem. I håb om, at nogen, der kigger med, gør det fordi de kan li det, jeg laver.

Og når jeg finder ud af, hvordan man tager billeder, redigerer og uploader fra fladpatten (Ipad'ens øgenavn her), så... Sker der ting og sager. Måske!

Adios, nu vil jeg få mit daglige luft ved at gå ned og hente ungerne. Wash mel uçk. Jeg mener det! Nogengange blir jeg spadser dernede. Not my kind og fundet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar