Ironien råber af mig

Har lige lagt ungerne og de har bare været vold-skubbede her til aften. Så meget at jeg var nødt til at gå fra Aske selvom jeg plejer at ligge der til han sover.

Og nu sidder jeg så og ser Sporløs om to drenge, der blev forladt af deres mor, og er virkelig forarget over kvinden. Seriøst, hun gik, låste døren og kom aldrig tilbage. Tænker over hvordan man man svigte sådan, og sidder samtidig og håber mine egne for fanden har fået stillet deres mor-behov for i dag.

Har været hjemme med syg Jens to dage og hvis mandeinfluenza var en ol disciplin, ville han være storfavorit til guldet! Så nu sidder jeg her og dømmer hårdt og orker ikke mere skrub fra egne øgler. Lidt ironisk, ikke...

Billede af sygt barn, der spiser igen. True beauty.