Allerede i går sagde han det: 'Jeg vil ikke med op til Bedste K og Bedste B'! (Altså vi er ikke så fjollede, at kalder dem det, men udfra mit princip om at forsøge at undlade at skrive om alt for mange andre end mig selv, så får de altså lige de gangster-alias'er)
Det er så absolut nogle af jordens rareste og mest gæstfrie mennesker, Carstens far og hans kone, og Jens elsker dem og snakker tit om dem. Men én skilsmisse kommer sjældent alene, så Jens har ikke bare de obligatoriske fire bedsteforældre, men er begavet med hele syv af slagsen. Seks af dem på Carstens og mit hold. Én enkelt hos far. Fantastisk! Virkelig!
Men det kræver altså, at den lille mand kan holde tungen lige i munden, når vi er på sådan et Tour de Granny, som vi lige har været. Jeg bliver helt stakåndet ved tanken om det, den lille mand skal nå, for at vi alle kan få en bid af ham. Klar? Here goes: Først var han hos sin far, hvor de også har set både farmor og onkel. Så var han på alene-ferie hos mine forældre. Derefter op til Carstens far og dennes kone, hvor onkel, tante og to kusiner også ventede. Så en smut ned til Carstens mor og hendes mand til påskefrokost, og det var i bilen derfra og op til overnatning hos Carstens far igen, at kommentaren faldt.
Jeg kan på ingen måde bebrejde ham, og jeg er bare dybt taknemmelig for, at han nu har nået en alder, hvor han kan give udtryk for frustrationen. Samtidig kan jeg også se, at han er virkelig sensitiv og reagerer stærkt på alle de relationer og indtryk. Det til trods for, at alle tager en masse hensyn og tager kærligt imod ham. Han reagerer bl.a. ved at få et enormt behov for mig. Mor, den eneste helt fuldstændig klippefaste og sikre konstant i dette sammensurium af bonus-mennesker. Hvilket jo så betyder, at Aske ikke får helt så stor en bid af mor-kagen, som han nok har krav på. (Nej tak til snedige vitser om, at mor-kagen er stor nok!) Heldigvis har han en god far, som øser på med opmærksomhed og kærlighed, men jeg kan ikke sige mig fri for at have dårlig samvittighed overfor ham også. Endnu et lille menneske, der ikke har valgt at storebror har to familier, og endnu et lille menneske, der betaler prisen for voksnes beslutninger.
Man troede, at en skilsmisse blev overstået på et tidspunkt, men den bliver ved. Dagligt mindes vi om, at vores valg har konsekvenser, og at det er vores børn, der betaler prisen, hvis ikke vi strækker os ud i næsten umulige positurer for at imødekomme dem. Som jeg for eksempel prøver med Aske, der heldigvis er ligeså klog som sin storebror, så det opmærksomhed, han ikke kan få om dagen, det kræver han om natten. Fuldstændig ligefrem proportionalt med Jenses stigende behov for mig, og Askes tilsvarende afsavn, kan jeg mærke, at Akse kræver Mor om natten.
Godt, jeg har så kloge børn<3
Billedet? Sovs, der kan holde skeen stående! Og en test af Instagram, der nu ENDELIG er kommet til Android. Aj lov it!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar